Lunkne anmeldelser til dansk VM-spil trods sejr
Den danske landstræner Åge Hareide og assisterende træner Jon Dahl Tomasson skal arbejde hårdt videre mod de næste to VM-kampe efter Danmarks heldige 1-0-sejr mod Peru, mener flere fodboldkommentatorer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er ikke de store roser, der vælter ned over det danske VM-landshold, efter holdets 1-0-sejr over Peru.
Det danske fodboldlandshold vandt snævert holdets første kamp ved VM i Rusland over Peru.
Det var et mål at Yussuf Poulsen - kampens eneste scoring - der sikrede sejren. Og så var det en solid indsats af den danske målmand Kasper Schmeichel, der var på hårdt arbejde i det danske mål.
De danske sportskommentatorer er enige om en ting. Sejren var fantastisk. Det var spillet ikke.
- Resultatmæssigt er den (kampen, red.) noget nær perfekt. Spillemæssigt er det hjem i værkstedet for Åge Hareide.
- For der skal ikke bare slibes til og laves finish, inden Australien venter torsdag. Der skal hamres, saves og males, skriver BT's fodboldkommentator Søren Hanghøj Kristensen i avisen.
Han mener, at både Danmarks helt store stjerne Christian Eriksen og Thomas Delaney var uskarpe, og i front kunne Pione Sisto, Nicolai Jørgensen og Yussuf Poulsen "slet ikke tage presset af deres holdkammerater længere tilbage".
Heller ikke Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen, var imponeret over den danske indsats i holdets første VM-kamp.
- Det var vildt skuffende, at Danmark ikke formåede at spille sig ud af peruanernes pres, og at fejlafleveringerne stod i kø, skriver han i avisen.
Han fremhæver dog den stærke målmandspræstation, Kasper Schmeichel leverede i det danske mål.
- Danskeren er allerede en af turneringens bedste på den plads. Det var ren og skær verdensklasse, skriver han og giver som den eneste den danske målmand den bedste karakter i Ekstra Bladets bedømmelse.
Med sejren ligger Danmark sammen med Frankrig på en delt førsteplads i gruppe C. De to hold har hver tre point, mens Peru og gruppens sidste hold Australien har 0 point.
Frankrig vandt lørdag med 2-1 over Australien, som Danmark skal møde torsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde