Lurende skandale udstiller vingeskudt kinesisk fodboldprojekt

Køb af Oscar for 450 millioner kroner, Hulk for 415 millioner og flere andre prominente spillere fra europæisk fodbold. Kina ville satse stort på fodbold.

Præsident Xi Jinping kom til magten i 2012, og en af de tidlige drømme, eller ordrer om man vil, var, at Kina skulle være en fodboldstormagt inden 2050.

I 2016, samme år som de ovennævnte spillerindkøb, lancerede regeringen planer om at få bygget 70.000 fodboldbaner rundt omkring i Kina, og at 50 millioner kinesere skulle dyrke sporten i 2020.

- Kina har enorme økonomiske muskler og kommer indimellem med tilbud, som spillere ikke kan modstå, sagde brasilianeren Oscar, da han i 2016 foretog sit overraskende skifte fra Chelsea til Shanghai SIPG.

Alle sejl blev sat fra kinesisk side.

Et stykke inde i 2023 virker det dog til, at projektet er i knæ, og præsidentens enorme gejst synes væk. I 2021 var kun 27.000 baner blevet bygget, og regeringens entusiasme lod til at være kølnet.

Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, forsker i diktaturer og har blandt andet beskæftiget sig med Kina. For ham er det ikke overraskende, at dalende interesse fra præsidentens side hurtigt får konsekvenser.

Xi Jinping omtales af mange som den mest magtfulde kinesiske leder siden Mao Zedong.

- Det betyder også, at når han træffer en beslutning, så er det relativt ofte, det får gang på jord, siger Jakob Tolstrup.

- Og den anden vej rundt også. Hvis han mister interessen for noget, så er der også en stor chance for, at der ikke bliver gjort rigtig meget mere ved det.

Coronapandemien ramte landet hårdt. Flere store virksomheder fra især ejendomsbranchen, der ejede omkring halvdelen af klubberne i den bedste række, gik konkurs og trak klubberne med.

Så sent som i slutningen af marts måtte klubben Guangzhou City FC lukke og trække sig fra ligaen.

Som om det ikke var slemt nok, lurer en stor korruptionsskandale.

Eftersom præsidentens drøm var at få et stærkt kinesisk landshold, ønskede han at bremse købelysten hos klubberne og i stedet få dem til at udvikle spillere fra hjemlandet.

Derfor blev klubberne i 2017 pålagt en 100 procent afgift på indkøb af udlændinge. Købte en klub en udenlandsk spiller for 200 millioner kroner, skulle et tilsvarende beløb afleveres i afgift. Det skulle bruges til at udvikle græsrodsfodbolden i landet.

Problemet er, at de mange millioner i den pulje tilsyneladende er blevet væk. Skandalen ulmer og truer det storstilede fodboldprojekt ifølge Rowan Simons, formand for græsrodsnetværket ChinaClubFootball.

- Det viser, at reformerne de seneste ti år har været spildt, siger Simons til The Guardian.

Mistanken går på, at pengene er endt i lommerne på korrupte ledere, og det er på ingen måde utænkeligt, hvis man spørger lektor Jakob Tolstrup.

- Korruption er ganske almindeligt i alle autoritære stater rundt omkring i verden. Det er jo en måde, hvorpå man kan kanalisere og omfordele nogle midler til dem, der er loyale over for regimet, forklarer han.

Problemerne startede for alvor tilbage i november, da en af landets mest prominente fodboldpersonligheder forsvandt.

Li Tie, med en fortid i engelske Everton og en glorværdig landsholdskarriere, var fra 2019 til 2021 landstræner for Kina.

For et halvt års tid siden forsvandt han dog pludselig, og ifølge de kinesiske myndigheder er han under mistanke for "alvorlige forbrydelser mod loven".

Om det relaterer sig til de forsvundne millioner, vides ikke. Det meste er mørklagt, og de sorte skyer har også trukket sig sammen over kinesisk fodbold.

/ritzau/