Lutter nederlag stopper dansk basketholds færd i Europa
Bakken Bears har tabt alle sine kampe i Europe Cup. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Bakken Bears kan ikke længere nå videre fra gruppespillet i Europe Cup efter onsdagens nederlag i Tyrkiet.
Kun en sejr talte onsdag aften for Bakken Bears i bestræbelserne på at nå videre fra gruppespillet i FIBA Europa Cup i basketball.
Men i stedet resulterede udekampen mod tyrkiske Manisa i nederlag nummer fire i lige så mange kampe for de danske mestre. 85-80 lød slutresultatet.
Med to spillerunder tilbage er Manisa kravlet op på førstepladsen i gruppen, der også tæller portugisiske FC Porto og svenske Norrköping.
Manisa og Porto er garanteret mindst ni point, og da Bakken Bears maksimalt kan nå otte point, er de aarhusianske drømme om avancement endegyldigt brast.
Kun vinderen er garanteret en plads videre, mens toeren skal håbe at være blandt de bedste i et toerregnskab.
Bakken Bears har fire point efter fire spillerunder, fordi et nederlag kaster et enkelt point af sig.
Pisket til sejr fulgte de danske gæster fornuftigt med langt hen ad vejen og kunne helt ind i fjerde quarter ane en sejr med en god slutspurt.
Men på mindre end fire minutter gik tyrkerne så fra 71-69 til 83-75, og da hjemmeholdets Pako Cruz sendte et trepointskud i kurven, var spændingen endegyldigt afblæst.
Bakken mangler at møde FC Porto og Norrköping, før gruppespillet er ovre.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker