Lykkelig etapevinder: Jeg får næsten aldrig chancen
Zdenek Stybar kører over stregen og jubler, selvom hans holdkammerat Tony Martin lå bagude og plejede et brækket kraveben efter et styrt. Foto: Christophe Ena/AP/POLFOTO
Christophe Ena/AP/POLFOTO
Zdenek Stybar sørgede for en ny sejr til Etixx-Quick-Step i skyggen af Tony Martins uheld.
Normalt er Zdenek Stybar (Etixx-Quick-Step) en af de mere anonyme ryttere på et stjernebesat hold, og det ændrer sig nok ikke drastisk, selv om han torsdag vandt en flot sejr på 6. etape af Tour de France.
For tjekken må finde sig i, at hans store stund bliver skubbet i baggrunden, efter at holdkammeraten Tony Martin brækkede kravebenet i opløbet og formentlig må forlade løbet.
- Jeg kan kun håbe på godt nyt, sagde Stybar kort efter at være kommet i mål, men hans ønske gik altså ikke i opfyldelse.
Hans sejr blev skabt på et imponerende ryk op ad den stejle stigning mod målet i Le Havre, og ingen af de mere prominente afsluttere som Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) eller John Degenkolb (Giant Alpecin) kunne svare igen.
- Jeg er ekstremt glad for, at holdet gav mig chancen. De andre sagde, at jeg skulle forsøge noget. Det betyder meget, at jeg kunne udnytte muligheden, for det er ikke mange chancer, jeg får i løbet af en sæson, siger Zdenek Stybar.
Han har en fortid som cykelcrossrytter, og det har ikke været en let overgang at satse helt og holdent på professionel landevejscykling.
- Det har været hårde tider, for det har været et svært skifte. Jeg har måttet kæmpe hårdt, og der har været meget uheld i de seneste år, siger Zdenek Stybar.
Sejren er Etixx-Quick-Steps anden etapetriumf i dette års Tour de France.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde