Lykkelig Jeanette Ottesen bliver næstsidst i VM-finale
Jeanette Ottesen gør sig klar på VM-skamlen. Foto: Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix
Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix
Jeanette Ottesen blev nummer syv i VM-finalen. Svenske Sarah Sjöström vandt suverænt.
Den danske svømmestjerne Jeanette Ottesen blev nummer syv i VM-finalen i 50 meter butterfly i sydkoreanske Gwangju.
Selv om hun er tidligere verdensmester i disciplinen, er hun glad for, at hun kunne blive nummer syv i en VM-finale, efter at hun er blevet mor og har omlagt sit træningsprogram.
Særligt tiden 25,76 sekunder vækker glæde hos den 31-årige svømmer.
- Det er kraftedeme i orden. Jeg skulle bare fucking fyre den af, og det gjorde jeg. Jeg ville bare under 26 sekunder.
- Der sker rigtig meget med en kvindekrop, når man bliver gravid. Den bliver revet fra hinanden, og den skal samles igen. Jeg er stadig ikke i mål, men jeg er under 26 sekunder og nummer syv i verden, siger Jeanette Ottesen til TV2 Sport.
Hendes mangeårige rival Sarah Sjöström vandt VM-guld. Svenskeren kom i mål i 25,02 sekunder.
Ottesen er tidligere verdensmester på distancen. Det blev hun ved VM i Barcelona i 2013, mens hun to år senere tog sølv i Kazan. På kortbane har hun et enkelt VM-guld og et VM-sølv og to VM-bronzemedaljer i 50 meter butterfly.
Ottesen er den første dansker i en finale ved VM. Søndag skal Alexander Aslak Nørgaard svømme finale i 1500 meter frisvømning.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde