Andy Schleck er lykkelig, efter at han søndag erobrede sin første etapesejr nogensinde i Tour de France.
Den 25-årige Team Saxo Bank-rytter udbyggede med sejren på 8. etape samtidig afstanden til den forsvarende Tour-vinder, Alberto Contador, med 10 sekunder.
- Jeg er i mit livs form, og jeg så hurtigt, at Alberto havde det skidt, så jeg ville naturligvis benytte mig af situationen, siger Andy Schleck til Team Saxo Banks hjemmeside.
Andy Schleck er nu nummer to i den samlede stilling, 20 sekunder efter den førende australier, Cadel Evans, men 41 sekunder bedre end Alberto Contador.
- Jeg går efter den samlede sejr, og dette er alletiders trin på vejen til at tage den gule trøje, men der er stadig langt til Paris, og meget kan ske på vejen.
- Nu ved jeg, at jeg er den stærkeste opad, og jeg ser nu frem til flere kampe i bjergene, siger Andy Schleck.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker