Lykken vender for Bjorkstrand med sejr i danskermøde i NHL
Bjorkstrand og holdkammeraterne fejrer danskerens scoring mod Washington Capitals. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Danske Oliver Bjorkstrand bidrog med en scoring til Columbus Blue Jackets' 5-2-sejr mod Washington Capitals.
Der var danskermøde på isen, da Oliver Bjorkstrands Columbus Blue Jackets var på besøg hos Washington Capitals og Lars Eller.
Og det blev Blue Jackets, der trak det længste strå, da holdet vandt 5-2 i NHL natten til tirsdag med danskeren i en hovedrolle.
Trods fint med tid på isen har der kun været et magert udbytte for Bjorkstrand på det seneste, efter at han i begyndelsen af december missede muligheden for at tangere en flot klubrekord på syv kampe i træk med point.
Fire kampe har Blue Jackets tabt siden da, og fire kampe i træk er det ikke lykkedes danskeren at lave point for holdet.
Men i denne NHL-runde vendte lykken for den danske højrewing, da han dirigerede pucken i mål til stillingen 4-1.
- Nogle gange er man heldig, nogle gange er man uheldig. Jeg har været uheldig et stykke tid nu, siger Bjorkstrand ifølge Fox Sports.
Danskeren roser samtidig medspillerne for en god indsats mod Capitals, som Blue Jackets generelt har haft et overtag mod med sejre i fem af de seneste seks kampe.
Lars Eller fik i alt 19 minutter på isen for Capitals, men blev hverken noteret for mål eller assister.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet