Lyngby-back skadet i træning: Korsbåndet er revet over
Lyngbys Brian Hamalainen har spillet samtlige superligakampe i denne sæson. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brian Hamalainen ventes ude i længere tid, efter at han har revet det ene korsbånd over i venstre knæ.
Lyngby har mistet et vigtigt våben i overlevelseskampen i Superligaen.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at Brian Hamalainen er blevet alvorligt knæskadet og ventes ude i længere tid.
Det var under en træning søndag, at venstrebacken kom til skade med venstre knæ i en nærkamp med en holdkammerat.
Mandag blev knæet skannet, og resultatet var nedslående. Det forreste korsbånd er revet over, og menisken er beskadiget.
31-årige Hamalainen har før prøvet at genoptræne efter en slem knæskade. Derfor ved han, hvad han nu går ind til.
- Jeg havde håbet på, at det "kun" var menisk eller et ledbånd, men det er desværre korsbåndet, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det er ærgerligt og irriterende, og jeg er ked af, at jeg ikke kan være med til at udføre den plan, vi har lagt for 2021, hvor vi skal jagte overlevelsen.
- Vi har haft en rigtig god opstart, og det har givet os en frisk start. Nu skal jeg så se med fra sidelinjen i stedet, og det er frustrerende.
Hamalainen, der kom til fra tyske Dynamo Dresden før sæsonen, har spillet samtlige 13 kampe i Superligaen i denne sæson.
Lyngby er på en svær mission om at klare skærene i landets bedste fodboldrække.
Før onsdagens forårspremiere mod OB er sjællænderne sidst i ligaen med 4 point for 13 kampe. Der er 2 point op til AC Horsens og hele 11 op til Vejle, som ligger på tiendepladsen.
De to dårligst placerede hold rykker ned i 1. division, når sidste kamp er spillet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet