Lyngby-bus blev angrebet med sten efter superligakamp
Lyngby smed mandag aften en 2-0-føring i udekampen mod OB. Efter kampen blev en bus fyldt med Lyngby-fans angrebet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En bus med Lyngby-fans blev efter mandagens superligakamp mod OB ramt af stenkast.
En flok Lyngby-fans, der efter mandagens udekamp mod OB i Superligaen sad i en bus, blev angrebet med sten.
Det oplyser Fyns Politi over for Ekstra Bladet og B.T..
Bussen blev ramt af sten, mens den var på vej væk fra stadion i Odense, forklarer Lyngbys pressechef, Frederik Scheuermann, over for B.T.
- Der blev kastet sten ad to omgange. Kort efter at bussen trillede ud første gang og så 50 meter længere henne.
- Alle er okay, men det her er jo en bustur med familier og børn, så det er vi rigtig kede af. Der er ikke fysiske skader, men det har været skræmmende, og det er selvfølgelig ikke godt, siger pressechefen.
Ifølge en af fansene i bussen blev en af bussens ruder smadret under angrebet. Det er ikke kommet frem, hvem der står bag handlingen.
Superligakampen mellem OB og Lyngby endte 2-2, efter at de nedrykningstruede gæster havde ført med 2-0.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde