Lyngby er sikkert videre i Europa efter sejr i Wales
Træner David Nielsen fik sit Lyngby-hold en runde videre i Europa League-kvalifikationen. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van/arkiv
/ritzau/Norde Ernst Van/arkiv
Lyngby vandt 3-0 ude over Bangor City og er videre i Europa League-kvalifikationen med samlet 4-0.
Lyngby er klar til anden kvalifikationsrunde i fodboldens Europa League.
Torsdag aften vandt DM-bronzevinderne 3-0 ude over Bangor City fra Wales.
Lyngby avancerer dermed samlet med 4-0.
Lyngby havde en 1-0-føring med fra den første kamp i Danmark, og allerede efter tre minutter af kampen i Wales fik danskerne et endnu bedre udgangspunkt for at gå videre.
Efter en kæmpefejl i Bangor-forsvaret drejede Kristoffer Larsen bolden i mål til 1-0.
Så skulle Bangor score tre gange for at gå videre, da Lyngby selv med et 1-2-nederlag ville komme videre via reglen om flest scorede mål på udebane.
Det blev dog aldrig aktuelt, for i første halvlegs sidste ti minutter slog den danske klub til igen.
Først scorede Jeppe Kjær, og dernæst lavede Kristoffer Larsen sit andet mål, så Lyngby kunne gå til pause med en 3-0-føring.
I anden halvleg blev der ikke scoret, så det endte med den sikre danske sejr.
I anden kvalifikationsrunde skal Lyngby møde Slovan Bratislava, der må forventes at blive en modstander af en noget anden kaliber.
Det slovakiske hold vandt torsdag 5-0 hjemme over Pyunik fra Armenien og er videre med samlet 9-1.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned