Årsagen er hjemmebanen Lyngby Stadion, der indtil videre ikke lever op til reglerne, og nu udløber dispensationen.
- Vi tror, det beror på en fejl og et spørgsmål om en deadline, der er overskredet. Der ligger helt konkrete planer for en forbedring af Lyngby Stadion, så vi lever op til kravene.
- Dem skal kommunalbestyrelsen forholde sig til her i midten af maj, og på den baggrund er vi meget sikre på, at vi får tildelt licens, såfremt vi opfylder de sportslige krav til at blive i Superligaen, siger Torben Røsler.
Det drejer sig blandt andet om manglende varme i banen og de 3.000 siddepladser, der endnu ikke er etableret på stadion.
Skulle det ikke lykkes at nå til enighed i kommunen om en renovering af byens stadion, er der dog også en anden mulighed.
Torben Røsler forbeholder sig også muligheden for at skifte hjemmebane til et andet stadion, der lever op til kravene.
- Det kunne godt blive tilfældet, at vi lejede os ind et andet sted, hvis det var et krav. Men vi forventer, at der kan blive lavet de nødvendige forbedringer, så vi lever op til reglerne, siger han.
Lyngby, der ligger nummer 11 i Superligaen med seks point op til OB, har allerede meldt ud, at klubben vil anke DBU's afgørelse. 20. maj møder holdet OB i en kamp, der måske afgør op- og nedrykningen endeligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker