Lyngby fuldender stærkt efterår med ny hjemmesejr
Marcel Rømer scorede kampens eneste mål, da Lyngby på hjemmebane vandt 1-0 over Silkeborg IF i Superligaen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyngby sluttede et flot efterår i Superligaen af med endnu en hjemmesejr, da holdet slog Silkeborg med 1-0.
Lyngby har vist gode takter i 3F Superligaen i denne sæson og sluttede søndag efteråret af med en noget heldig sejr på 1-0 over Silkeborg.
Gæsterne fra Silkeborg var bedst i første halvleg, men formåede ikke at udnytte overtaget, og Marcel Rømer sikrede efter pausen Lyngby de tre point.
Lyngbys sejr blev sikret hjemme på Lyngby Stadion, hvor Lyngby nu har vundet syv sejre og har hentet 22 af holdets 28 point i efteråret. Oprykkerne overvintrer dermed tæt på top-6.
Med nederlaget kan medoprykkerne fra Silkeborg gå på vinterpause på Superligaens sidsteplads med ti point.
Silkeborg kom før pausen både frem til de fleste og bedste chancer, mens Lyngby slet ikke fik gang i spillet i de første 45 minutter.
Kort før pausen kom første halvlegs højdepunkt, da et koks i Lyngby-forsvaret gav Silkeborg-topscorer Ronnie Schwartz frit skud mod et tomt mål nogle meter fra feltet.
Schwartz ramte målet og skulle til at juble, men den unge Lyngby-forsvarer Frederik Winther kom stormede og fik på forrygende vis forhindret et mål. Den aktion gav klapsalver fra de fleste på stadion, også fra Ronnie Schwartz.
Lyngby-træner Christian Nielsen tog konsekvensen af den dårlige første halvleg og ændrede fra anden halvlegs start formation fra 3-5-2 til 4-3-3.
På den tunge og knoldede bane satte Lyngby sig på spillet, og efter en times spil modtog midtbanespiller Marcel Rømer bolden på kanten af feltet og sparkede den flot i nettet efter fornemt forarbejde af Rezan Corlu.
Silkeborg pressede efterfølgende på for en udligning, men symptomatisk for efteråret blev det aldrig til noget for de hårdt prøvede gæster.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet