Lyngby henter erfaren keeper hjem fra udlandet
David Jensen nåede 66 førsteholdskampe for FC Nordsjælland, inden han i 2016 tog til udlandet. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Den tidligere FCN-målmand David Jensen vender retur til Danmark og har skrevet kontrakt med Lyngby Boldklub.
Lyngby Boldklub henter den tidligere FC Nordsjælland-målmand David Jensen hjem til Danmark efter otte år i udlandet.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 31-årige målmand fik i 2012 førsteholdsdebut for FCN, hvor det efterfølgende blev til 66 førsteholdskampe, inden han i 2016 drog til Utrecht i Holland.
Siden er det blevet til ophold i både amerikansk, belgisk og senest tyrkisk fodbold.
- Jeg har været rigtig glad for min tid i udlandet, og jeg er også sikker på, at det har gjort mig til en endnu bedre målmand, men når det er sagt, så kunne jeg godt mærke, at Danmark trak i mig og familien igen, siger David Jensen.
Nicas Kjeldsen, der er fodboldchef i Lyngby, lægger vægt på den erfaring og professionalisme, som David Jensen kommer til at bidrage med.
- Målmænd af Davids kvalitet hænger ikke på træerne, så da muligheden opstod, slog vi til med det samme. Vi glæder os over nu at have et af Superligaens absolut stærkeste målmandsteams, siger Nicas Kjeldsen.
David Jensen skal slås om startpladsen med 24-årige Mads Kikkenborg, der i efteråret var førstemålmand i den kongeblå klub.
Jensen har underskrevet en kontrakt med Lyngby, der løber til sommeren 2026.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned