Lyngby henter målmandserstatning i FC Midtjylland
Den tidligere FC Midtjylland-målmand Mikkel Andersen har skrevet kontrakt med Lyngby. Foto: /ritzau/Christensen Casper Holmenlund/arkiv
/ritzau/Christensen Casper Holmenlund/arkiv
Lyngby har skrevet kontrakt med Mikkel Andersen, der skal erstatte Jesper Hansen som målmand.
Noget af en målmandskabale er netop gået op i toppen af Alka Superligaen.
Superligaklubben Lyngby meddeler således på sin hjemmeside, at klubben henter den transferfrie målmand Mikkel Andersen i FC Midtjylland.
Det sker på en treårig kontrakt gældende frem til sommeren 2020.
Tidligere lørdag blev det en kendsgerning, at FC Midtjylland køber målmand Jesper Hansen fri af netop Lyngby.
Men sidste sæsons bronzevinder var altså hurtigt klar med en afløser, og cheftræner David Nielsen er godt tilfreds:
- Mikkel er en fantastisk målmand og en ønskesigning for os. Han er fra absolut øverste hylde for Lyngby Boldklub.
- Han er stor og har en fantastisk fysik, og så har han en enorm erfaring fra både udenlandske klubber og europæisk fodbold, siger David Nielsen til Lyngbys hjemmeside.
28-årige Mikkel Andersen nåede to år hos FC Midtjylland, som han skiftede til fra den engelske klub Reading. Her var han på kontrakt fra 2007 til 2015, og han var i denne periode udlejet til en række klubber.
Undervejs blev Andersen lejet ud til blandt andre Bristol Rovers, Portsmouth, Brighton, Brentford og Randers FC.
I alt er målmanden noteret for 52 Superliga-kampe og knap 100 kampe i engelsk fodbold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned