Lyngby henter midtbanespiller i Sparta Prag
Lyngby-træner David Nielsen har fået endnu en brik til midtbanepuslespillet. Foto: /ritzau/Graversen Anita/arkiv
/ritzau/Anita Graversen/arkiv
Herolind Shala fra Kosovo er hentet ind som forstærkning til midtbanen i Lyngby.
Med blot fem point efter syv kampe har bronzevinderne fra Lyngby fået en skidt start på Alka Superligaen. Til at ændre på det har klubben onsdag hentet en ny offensiv midtbanespiller til klubben.
På sin hjemmeside oplyser Lyngby, at man har hentet Herolind Shala fra Kosovo, som kommer til fra Sparta Prag. Han har dog været udlejet de seneste sæsoner.
Shala har fået en kontrakt frem til udgangen af 2019.
- Det har længe været et ønske for os at få en venstrebenet offensivspiller mere ind på holdet, så vi er rigtig godt tilfredse med at få Herolind Shala om bord, siger cheftræner David Nielsen til klubbens hjemmeside.
25-årige Shala er født og opvokset i Norge, hvor han også har fået sin fodboldopdragelse.
Fra 2011 til 2014 slog han sine folder i norske Odd, inden turen gik til tjekkisk fodbold.
Herolind Shala står noteret for fire landskampe for Kosovo. Inden da nåede han fem kampe for Albanien.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde