Lyngby og Fremad Amager deler i bundkamp
Trods flere målchancer blev der ikke scoret i onsdagens duel mellem Lyngby og Fremad Amager i 1. division.
Det endte uden scoringer, da Lyngby og Fremad Amager onsdag aften spillede 0-0 i landets næstbedste fodboldrække.
Dermed formåede ingen af de to klubber at skabe lidt luft til bunden i 1. division.
Værterne fra Lyngby tilspillede sig flere gode muligheder, men hver gang manglende skarpheden for cheftræner Mark Strudals tropper.
Umiddelbart før pausen havde Mathias Hebo bolden i mål. Det blev dog annulleret for offside.
Efter pausen fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark, som Mathias Hebo missede. Senere havde Lyngby også et forsøg på overliggeren.
Lyngbys manglende evne til at udnytte mulighederne betød, at gæsterne fra Amager frem til det sidste havde chancen for at rejse hjem fra udekampen med fuld gevinst.
Det lykkedes dog heller ikke for amagerkanerne at få scoret.
Lyngby er nummer ni i 1. division med 16 point, mens Fremad Amager er placeret lige efter med 15 point efter 14 spillerunder. Begge hold er placeret lige over FC Helsingør og FC Roskilde under nedrykningsstregen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde