Lyngby sejrer i Horsens og fortsætter overlevelsesjagt
Kevin Tshiembe sendte Lyngby på sejrskurs i Horsens med kampens første mål. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyngby Boldklub satte yderligere ild til nedrykningskampen, da klubben søndag slog AC Horsens 3-1 på udebane.
Lyngby Boldklub har nu kun fire point op til overlevelse, efter klubben søndag sejrede med 3-1 over AC Horsens på Casa Arena i fængselsbyen.
Forsvarsspilleren Kevin Tshiembe stod for Lyngbys første mål, mens midtbanespilleren Mathias Hebo scorede to mål i anden halvleg. Horsens scorede et trøstemål til sidst.
Sejren var Lyngbys fjerde udesejr i træk, og klubben fortsætter dermed sine gode forårstakter.
Mens alt i øjeblikket lader til at være fryd og gammen hos Lyngby, forholder det sig anderledes hos Horsens, som altså stadig indtager sidstepladsen og har 13 point op til overlevelse.
Både Lyngby og Horsens forsøgte at spille bolden rundt langs jorden, men det var alligevel efter et hjørnespark, kampens første mål faldt. Kreatøren Victor Torp eksekverede, og Tshiembe headede den ind.
Begge hold havde svært ved at skabe chancer. Selv om opspillet for begge klubbers vedkommende var flot, sad de afgørende afleveringer sjældent i skabet.
Angriberen Casper Tengstedt, som i sidste runde scorede to mål, blev skiftet ind i pausen. Og allerede efter to minutter på banen havde Tengstedt fået serveret tre store chancer, hvoraf den sidste gik i mål, men blev annulleret af VAR.
Det tog lang tid, før Lyngby for alvor stemplede ind i anden halvleg. Men det lavede Mathias Hebo om på, da han efter en fantastisk solopræstation i det 67. minut gjorde det til 2-0 til gæsterne.
Til allersidst gjorde Hebo det til 3-0 på straffespark, hvorefter Horsens' Louka Prip reducerede til 1-3 - også på straffespark.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker