Lyngby sender sportschef på ferie i tre uger
Superligakamp mellem Lyngby Boldklub og OB på Lyngby Stadion fredag den 23. oktober 2020. Foto: Lars Møller Ritzau Scanpix Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Superligaklubben Lyngby har sendt sportschef Birger Jørgensen på ferie i tre uger.
Krisen kradser i fodboldklubben Lyngby, som er uden sejr i Superligaen efter de første seks spillerunder i denne sæson.
Og nu smutter sportschef Birger Jørgensen på ferie i tre uger. Det bekræfter klubbens kommercielle direktør, Kristian Maimann, over for Ekstra Bladet.
- Det er Birger selv, der har bedt om en timeout, og den har han selvfølgelig fået, siger Kristian Maimann til Ekstra Bladet.
Det er planen, at Birger Jørgensen skal tilbage til jobbet efter overstået ferie.
- Birger kommer tilbage igen efter ferien, ligesom når alle vi andre holder ferie, lyder det fra Kristian Maimann.
Ifølge både Ekstra Bladet og B.T. skyldes Birger Jørgensens behov for at trække stikket, at sportschefen er raget uklar med cheftræner Christian Nielsen.
Lyngby har ikke selv meldt noget ud om årsagen til sportschefens fravær i de kommende uger.
I de første seks kampe i Superligaen har Lyngby tabt til OB, Vejle, FC Nordsjælland og FC Midtjylland, mens det er blevet til uafgjorte kampe mod Sønderjyske og AaB.
De to point rækker til en placering som næstsidst i tabellen. Kun AC Horsens har klaret det lige så dårligt som bundprop med to point.
På søndag venter en svær kamp mod FC København i Parken for Lyngby.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker