Kim Aabech er den mest rutinerede på Lyngbys oprykkerhold, og han er godt tilfreds med indsatsen i sæsonpremieren, selv om den endte resultatmæssigt skuffende med et nederlag på 2-4 til AaB.
- Jeg synes, vi kommer godt ud til kampen. Vi skal lige vænne os til tempoet igen. Og der er mange af vores spillere, som ikke har prøvet at spille på det her niveau før. Det er en omvæltning fra 1. division, for der er et kæmpe spring. Det var skuffende at tabe 2-4, men jeg synes, det var en ok indsats i sæsonpremieren, siger Kim Aabech.
Den teknisk dygtige midtbanespiller ærgrer sig over, at Lyngby to gange i kampen ikke kunne holde en føring, og kræver, at holdet kommer endnu højere op i tempo.
- AaB er et etableret Superliga-hold, og det er måske det niveau, vi møder i de fleste af kampene, så vi skal op i gear for at få point, og det tror jeg også, vi kommer, når vi først kommer i gang, siger Kim Aabech.
Lyngby-træner Niels Frederiksen roser sit unge mandskab, hvor Kim Aabech var ældste mand med sine 27 år. Men han er ikke helt tilfreds med resultatet.
- Vi er ikke tilfredse med at tabe en fodboldkamp, og derfor er vi dybt skuffede, siger Niels Frederiksen og tilføjer:
- Men jeg er meget fint tilfreds med det, som holdet i hovedtræk leverede. Eneste minus er, at vi lukker fire mål ind. Det er for mange i en Superliga-kamp, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker