Lyngby skuffer igen - 0-0 mod Roskilde
Det kører bestemt ikke for Lyngby, der fredag aften måtte nøjes med ét point i en nulløsning i Roskilde.
Oprykningsdrømmene i Lyngby fik endnu et slag fredag aften, da holdet kun formåede at få 0-0 i udekampen mod FC Roskilde.
Ganske vist halede Lyngby et enkelt point ind på AGF, som lige nu sidder på den anden og sidste oprykningsplads i 1. division, men der er stadig fem point op til aarhusianerne, der tilmed har spillet en kamp mindre.
Viborg fører suverænt 1. division.
Med det uafgjorte resultat udbyggede Lyngby den kedelige statistik, som fortæller, at holdet nu ikke har vundet i de seneste otte kampe, og håbet om en plads i Alka Superligaen næste sæson kan snart ligge på et meget lille sted.
Roskilde er placeret midt i rækken på syvendepladsen.
I fredagens anden kamp i 1. division vandt Skive overraskende på hjemmebane med hele 3-0 over AC Horsens.
En del af forklaringen på den store sejr skal nok også findes i, at Horsens' målmand Frederik Rønnow blev udvist blot fem minutter inde i anden halvleg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde