Lyngby skyder sig op på oprykningsplads
Det blev en god søndag for Lyngby, som med holdets 3-1-hjemmesejr mod Marienlyst rykkede op på andenpladsen i 1. division og dermed sidder på en af de to oprykningsbilletter til Superligaen.
Sejren var mere end forventet. Lyngby er med i topstriden, mens oprykkerne fra Marienlyst er hægtet godt af som bundprop i landets næstbedste fodboldrække.
Et mål af Lasse Fosgaard sørgede for, at værterne gik til pause med en 1-0-føring, og Lyngby lod sig ikke ryste af, at udeholdets Lasse Kingo kort inde i anden halvleg udlignede til 1-1.
Topscorer Patrick Mortensen gjorde det få minutter efter til 2-1. Det var angriberens sæsonmål nummer 10 i ligaen. Kort før tid sørgede David Boysen for 3-1.
Lyngby har på andenpladsen 24 point, mens den nærmeste konkurrent, superliganedrykkerne AC Horsens, på tredjepladsen har 23 point.
1. division toppes suverænt af Hobro, der er noteret for 31 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker