Lyngby smider igen point i jagt på superligaoprykning
Heller ikke i forårets tredje kamp kunne Lyngby vinde. Hjemme blev det 0-0 mod bundholdet Brønshøj.
Heller ikke i forårets tredje forsøg lykkedes det Lyngby at hente en sejr i 1. division.
Torsdag aften stillede holdet ellers op som storfavorit på hjemmebane mod bundholdet Brønshøj. Men kampen sluttede 0-0.
Det var første gang efter vinterpausen, at Brønshøj hentede point efter to nederlag.
Lyngby er blot noteret for to point for tre kampe i 2015, og oprykningspladsen til Superligaen kan snart være ude af holdets hænder.
AGF på tredjepladsen er kun fire point efter Lyngby på andenpladsen, og AGF har spillet en kamp færre.
David Boysen havde en stor chance for at sikre Lyngby sejren i anden halvleg, men i fri position skød han forbi mål.
Det samme gjorde Brønshøjs Oke Akpoveta, da han i første halvleg fik en friløber efter en fejl af hjemmeholdet.
Trods det overraskende point ligger Brønshøj stadig sidst i 1. division.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde