Lyngby-spiller går fra skrot til slot og får ny kontrakt
Bror Blume og Lyngby var senest i aktion mandag, hvor det blev 0-0 hjemme mod Esbjerg. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Bror Blume er gået fra at være ubrugelig for Lyngby-træner David Nielsen til at være fast mand på holdkortet.
Superligaoverraskelsen Lyngby Boldklub bejler til en medalje, og nu har klubben forlænget kontrakten med en af sine faste startere i bestræbelserne på også at kunne tilhøre toppen i fremtiden.
Fredag har klubben således forlænget kontrakten med offensivspilleren Bror Blume, så han er bundet frem til sommeren 2019. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Cheftræner David Nielsen roser spillerens udvikling efter at have haft attitudeproblemer og været på vej væk. Han startede sæsonen som bænkevarmer, men har siden slutningen af november fået fuld spilletid for de kongeblå.
- Bror Blume er gået fra at være en spiller, jeg ikke kunne bruge, til at være en spiller, der er en vigtig del af vores hold. Og det er ene og alene Brors egen fortjeneste. Han er blevet et mandfolk, siger David Nielsen.
- Jeg har været meget hård ved Bror og bedt ham ændre nogle ting, som er praktisk talt umulige at ændre. Det handler om attitude, vindermentalitet og andre fundamentale ting, som er vigtige for mig.
- Jeg bøjer mig i støvet for den transformation, som Bror har lavet, og jeg er ekstremt glad for at kunne kalde ham en vigtig spiller for Lyngby Boldklub i dag, siger cheftræneren.
Bror Blume har spillet i alt 105 kampe for Lyngby og lavet 12 mål.
Hans tidligere aftale stod til at udløbe ved sæsonens udgang, og derfor har han frit kunnet forhandle med andre klubber siden årsskiftet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde