Lyngby tager alle tre point på Heden
Matthias Tauber og Emil Larsen scorede for gæsterne, mens Kristian Bak Nielsen reducerede for FCM.
Gæsterne fra Lyngby skulle først igennem en hektisk start, før holdet begyndte at vise tænder.
FC Midtjylland startede nemlig bedst, og der var optræk til et midtjysk føringsmål ved flere lejligheder.
Rilwan Hassan forsøgte sig efter 10 minutter med en glimrende firstimer, der testede Lyngby-keeper Nicklas Højlund.
Også Sylvester Igboun fik serveret en stor hovedstødschance af Kolja Afriyie, der ligesom resten af FCM-holdet spillede med masser af tempo.
Til trods for den gode start af værterne, så var det tydeligt, at Lyngby har brugt vinterpausen til at få endnu bedre styr på organisationen.
Langsomt begyndte Niels Frederiksens spillere at arbejde sig ind i kampen, og efter en halv time tog gæsterne føringen efter et frispark.
Den tidligere Brøndby-back Thomas Rasmussen sendte bolden ind i feltet, hvor Matthias Tauber mellem venner og fjender kunne banke Lyngby foran med 1-0.
Efter pausen øgede gæsternes måske største profil, Emil Larsen, til 2-0, da FCM's Erik Sviatchenko sendte en skidt aflevering på tværs til Kolja Afriyie i værternes eget bagrum.
Emil Larsen opsnappede bolden, tog et træk ind i banen og styrede bolden sikkert i mål til 2-0.
20 minutter før slutfløjt var Lyngby-målmand Nicklas Højlund i gavehumør, da han boksede et skudforsøg lige ud i fødderne på FCM-anfører Kristian Bak Nielsen, der reducerede til 1-2.
Lyngby har med sejren 15 point på 10.-pladsen, mens FC Midtjylland indtager fjerdepladsen med dobbelt så mange point.
/ritzau/
Nedrykningskandidaterne fra Lyngby indledte foråret med en overraskelse, da træner Niels Frederiksens mandskab vandt med 2-1 på udebane over FC Midtjylland i Superligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned