Lyngbys ti mand slider sig til remis mod Sønderjyske
Mads Hvilsom stod for føringsmålet, da Sønderjyske ude spillede 1-1 mod Lyngby i nedrykningsspillet i Alka Superligaen. Foto: Scanpix/Anders Kjærbye
Scanpix/Anders Kjærbye
Lyngby Boldklub var i undertal i over en halvleg, men formåede alligevel at få 1-1 mod Sønderjyske.
Lyngby Boldklub og Sønderjyske spillede torsdag aften 1-1, da de to mandskaber mødte hinanden på Lyngby Stadion i Alka Superligaens nedrykningsspil.
Det uafgjorte resultat i gruppe 2 betyder, at Sønderjyske fortsat er på andenpladsen med ét point op til OB på gruppens førsteplads.
Lyngby ligger sidst med et enkelt point op til Randers FC på tredjepladsen.
Opgøret blev præget af, at Lyngby blev reduceret til ti mand efter 44 minutter. Mathias Hebo blev vist ud efter to gule kort, og det satte fut i tingene efter pausen.
Mads Hvilsom scorede til 1-0 for Sønderjyske efter 69 minutter, men Lyngby slog lynhurtigt tilbage bare to minutter senere og sikrede sig det uafgjorte resultat.
Lyngby dominerede opgøret i første halvleg og havde fine chancer til blandt andre Kim Ojo og Mathias Hebo, som senere skulle blive udvist.
Dominansen fortsatte såmænd i den første del af anden halvleg, hvor Lyngby åbnede med fint spil og optræk til gode muligheder.
Det var dog Mads Hvilsom, der på hovedstød bragte Sønderjyske foran 1-0 efter et godt indlæg fra Mikael Uhre.
Få minutter senere strøg Lasse Fosgaard af sted i en kontra i højresiden og forsøgte til sidst med et hårdt, fladt indlæg. Bolden ramte Sønderjyskes Anders Egholm og fløj i nettet til 1-1.
Sønderjyske forsøgte at sætte et pres ind i slutminutterne, og Mads Hvilsom havde da også en stor mulighed, som han dog formøblede ved at drible for meget.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker