Der falder en dom onsdag morgen i sagen om fodboldspilleren Morten "Duncan" Rasmussens fremtid, vurderer AaB's sportschef Lynge Jakobsen.
- Jeg tror, at den endelige afgørelse falder indenfor den næste times tid. Jeg er på vej ind på kontoret, og så skal jeg ringe til nogle folk for at finde en afgørelse, siger Lynge Jakobsen til sporten.dk kl. 08:45.
Sportschefen i AaB tror fortsat på, at dommen bliver negativ, så fodboldspilleren ikke får chance for at skifte til AaB på en lejeaftale, som først annonceret af klubben.
- Jeg kan bare konstatere, at det sandsynligvis ikke bliver til noget, siger Lynge Jakobsen.
Morten "Duncan" Rasmussen er ejet af Celtic i Skotland, hvor han dog siden sit skifte for et år siden aldrig har spillet sig til en fast plads på holdet.
Derfor blev han i efteråret udlejet til tyske Mainz, der dog heller ikke ønsker at bruge ham.
Inden han kom til Skotland viste han i både AGF og Brøndby, at han er en farlig målscorer. Også på landsholdet har angriberen bevist sin målnæse, da han scorede det ene mål i Danmarks 2-0 sejr over Cypern i EM-kvalifikationen i oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde