Lynmål og slutspurt sender Valencia mod CL-gruppespil
Sidste sæsons Champions League-kvartfinalist Monaco får svært ved at komme i gruppespillet i denne sæson.
Valencia kom onsdag aften et stort skridt tættere på Champions League-gruppespillet.
I den første kamp i playoff-runden vandt den spanske storklub 3-1 hjemme over Monaco fra den franske liga.
Det skyldtes ikke mindst et tidligt mål og en scoring kort før tid.
Der var blot spillet fire minutter, da Rodrigo bragte Valencia foran. Det skete efter amatøragtigt forsvarsspil af Monaco, så Rodrigo og en holdkammerat stod helt fri tæt foran målstregen.
Som første halvleg skred frem, blev Valencia-spillerne mere og mere usikre.
Hjemmeholdets målmand, Mathew Ryan, måtte hive en mesterlig redning frem, da gæsternes Bernardo Silva skød på mål. Ryan fik med en hurtig aktion verfet bolden på stolpen.
Tre minutter inde i anden halvleg fik Monaco udbytte af anstrengelserne, da Mario Pasalic udnyttede en returbold i straffesparksfeltet til at score til 1-1.
Der blev helt stille på Mestalla, Valencias hjemmebane, men 10 minutter senere var stemningen høj igen.
Da havde Daniel Parejo nemlig scoret til 2-1.
Fem minutter før tid steg stemningen endnu mere, da Sofiane Feghouli scorede til slutresultatet,
Monaco nåede i sidste sæson helt frem til kvartfinalen i Champions League, hvor holdet tabte 0-1 samlet til Juventus.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub