15 sekunder. Mere tid skulle Randers FC ikke bruge til at score det første mål i 3-0-sejren hjemme over Lyngby. Dermed er Randers videre til semifinalen i den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup, mens Lyngby er ude.
Midtbanespilleren Tidiane Sane bragte Randers foran på det første angreb i kampen, og Lyngby virkede slet ikke klar fra kampens start.
Især Lyngbys nykonstruerede midterforsvar bestående af unge Jacob Egeris og rutinerede Morten Petersen var rystende usikre. Og med lidt mere effektivitet burde Randers-mandskabet have været foran med mindst et par yderligere mål inden pausen.
Men hverken Jonas Kamper, Søren Berg eller Alexander Fischer udnyttede meget store chancer, og så var der faktisk stadig spænding om resultatet i det meste af anden halvleg.
Al håb for Lyngby blev dog slukket, da indskiftede Mikkel Cramer fordoblede føringen til Randers 10 minutter før tid. Igen så Egeris meget svag ud i den situation.
Ousmane Sarr cementerede sejren i det 87. minut, da Randers-spilleren sendte et flot langskud i nettet til slutresultatet 3-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde