Lynskade rammer Lars Eller i danskeropgør i NHL
Detroit Red Wings' Frans Nielsen (med nummer 51) bliver tæt opdækket af en modstander fra Washington Capitals, der vandt kampen 1-0. Foto: AP/Nick Wass
AP/Nick Wass
Efter 45 sekunder på isen måtte Lars Eller udgå af kampen, som Washington alligevel vandt 1-0 over Detroit.
Det var en chancefattig affære, da Washington Capitals og Detroit Red Wings natten til lørdag tørnede sammen i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Kampen endte 1-0 til Washington efter en kamp, hvor den danske forward Lars Eller måtte udgå efter kun 45 sekunder på isen.
Der er lørdag morgen dansk tid endnu ikke kommet en officiel melding om danskerens skade.
Som om det ikke var uheld nok for Washington, mistede holdet også to andre forwards, T.J. Oshie og Andre Burakovsky, på grund af skader.
Kampens største oplevelse var Washingtons målmand Braden Holtby, der havde 25 redninger - heriblandt to skud fra danske Frans Nielsen.
Jay Beagle afgjorde kampen med omkring fem minutter tilbage på stadionuret i Verizon Center.
Der opstod tumult foran Detroits mål, hvor målmand Jimmy Howard lavede et par store redninger, før pucken endte ved Jay Beagle, der let kunne sende den i mål.
Frans Nielsen fik ifølge NHL's hjemmeside godt 15 minutter på isen, men han formåede ikke at give sit hold en tiltrængt sejr.
Detroit Red Wings har 17 point for 18 kampe. Det betyder, at holdet fra bilbyen for nuværende ligger langt fra en plads i slutspillet.
Der er dog kun spillet knap en fjerdedel af den regulære sæson, så der er stadig muligheder for Detroit.
Noget bedre går det for Washington Capitals, der ligger til en slutspilsplads med 24 point for 17 kampe.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker