Lyon bekræfter jagt på Serie A-dansker
Den franske storklub Lyon bekræfter onsdag, at den er interesseret i Sampdoria-danskeren Joachim Andersen.
Forsvarsspilleren Joachim Andersen kan være på vej fra Sampdoria til franske Lyon.
Efter flere ugers medierygter bekræfter sportsdirektøren i Lyon, brasilianeren Juninho, på klubbens hjemmeside, at den franske klub er i kontakt med den 23-årige dansker.
Her nævner Juninho Joachim Andersen i sammenhæng med Mali-spilleren Youssouf Koné, som Lyon denne sommer har sikret sig i Lille.
- Youssouf Koné ankommer i morgen og bliver præsenteret, og jeg møder ham der.
- Vi håber på Joachim Andersens ankomst hurtigst muligt, siger Juninho til Lyons hjemmeside.
Joachim Andersen har spillet de seneste to sæsoner i Sampdoria, efter at han kom til fra hollandske Twente i sommeren 2017. I den seneste sæson var han fast starter i midterforsvaret.
Forsvarsspilleren var udtaget til sommerens U21-EM, men måtte melde fra på grund af en skade.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde