Lyon skal spille CL-kamp for lukkede døre efter uroligheder
Der var ballade, da franske Lyon i marts tog imod russiske CSKA Moskva i Europa League. Mandag blev Lyon straffet af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Foto: Romain Lafabregue/arkiv/Ritzau Scanpix
Romain Lafabregue/arkiv/Ritzau Scanpix
Det Europæiske Fodboldforbund straffer den franske klub efter uroligheder til kampen mod CSKA Moskva.
Den franske fodboldklub Lyon skal spille sin første hjemmekamp i denne sæsons Champions League-gruppespil uden tilskuere.
Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på sin hjemmeside.
Årsagen er, at der var ballade på tilskuerpladserne, da Lyon i marts spillede hjemme mod russiske CSKA Moskva i ottendedelsfinalerne i Europa League.
Her var der blandt andet racistisk opførsel på tilskuerpladserne samt kast med fyrværkeri og andre objekter.
Ifølge politiet kom otte politifolk til skade, da mellem 100 og 150 fodboldbøller med hætter gik til angreb uden for stadion.
Urolighederne fortsatte inde på stadion, og Uefa sigtede senere Lyon for en række forhold i forbindelse med tumulterne.
Tre personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne, og der blev fundet nazistiske symboler på tilskuerpladserne, mens der blev leveret nazistiske hilsner fra dele af tilskuerne.
Uefa har egentlig straffet Lyon med to kampe uden tilskuere, men den ene kamp er blevet gjort betinget i to år.
Den vil træde i kraft i gentagelsestilfælde.
Uefa har desuden tildelt Lyon en bøde på 100.000 euro, cirka 746.000 kroner.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker