Lyskeskade holder Neymar ude af første Barcelona-brag
Det er uvist, om Neymar kan blive klar til PSG's andet opgør mod FC Barcelona i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Stephane Mahe/Reuters
Paris Saint-Germains brasilianske stjerne udgik med en skade i en kamp onsdag og misser omkring fire uger.
Det bliver uden Neymar, når Paris Saint-Germain i næste uge møder brasilianerens tidligere klub FC Barcelona i Champions League.
Neymar udgik med en skade i PSG's pokalsejr onsdag. Torsdag viser det sig, at han er blevet ramt af en skade i lysken, der holder ham ude i omkring fire uger.
Det oplyser den franske fodboldklub på sin hjemmeside.
Neymar skiftede i sommeren 2017 fra Barcelona til PSG i den hidtil største fodboldhandel nogensinde. Franskmændene betalte 222 millioner euro - 1,65 milliarder danske kroner - for angriberen.
PSG møder Barcelona i den kommende uge i Champions Leagues ottendedelsfinale. Returkampen spilles 10. marts, og det er derfor uvist, om Neymar bliver klar til den kamp.
Neymar spillede for Barcelona, da den spanske klub i 2016/17-sæsonen sendte PSG ud af Champions League på yderst dramatisk vis.
PSG smed nemlig en 4-0-føring fra det første opgør over styr, da returkampen endte med en mirakuløs Barcelona-sejr på 6-1 efter tre mål i de døende minutter. Neymar lavede to af dem og assisterede på det tredje.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde