Superligaens topscorer, Gilberto Macena, viste endnu engang sit værd for AC Horsens, der søndag spillede 1-1 ude mod Silkeborg.
Silkeborg var foran, men Gilberto Macena sikrede Horsens uafgjort i en kamp, hvor Silkeborg ellers burde have udnyttet et spilovertag til at tage sæsonens første hjemmesejr.
Efter en lige start tog Silkeborg teten midtvejs i første halvleg og kontrollerede store dele af resten af kampen. Derfor var det også fortjent, at det efter flere gode forsøg lykkedes hjemmeholdet at bringe sig foran lige inden pausen.
Kendetegnende for Silkeborg faldt målet efter et indlæg fra venstrebacken Christopher Poulsen, og Henrik "Tømrer" Pedersen headede bolden i mål.
Rutinerede Henrik "Tømrer" Pedersen var særdeles velspillende i angrebet og var Horsens-forsvaret fysisk overlegen i mange situationer.
Selvom Silkeborg styrede kampen, havde Horsens ét farligt våben i form af dødbolde.
Alle frispark mere end nogle meter over midterlinjen blev sendt mod feltet, og med en høj og fysisk stærk Horsens-angriber som Henrik Toft blev der skabt ravage i Silkeborgs felt.
Netop efter en dødbold fik Horsens bragt balance i regnskabet, da bolden lidt tilfældigt faldt ned for fødderne af Gilberto Macena, som med ryggen til mål vendte rundt og bankede bolden ind midtvejs i anden halvleg.
Den hurtige angriber har nu scoret otte mål for Horsens i Superligaen denne sæson og må betegnes som brandvarm for tiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde