- Det må være op til den enkelte at vurdere.
Landstræner Morten Olsen er ikke meget for at lufte sin mening om, hvad der gik galt i det danske 1-3-nederlag til Japan i VM.
Da journalisterne spurgte kritisk ind til holdets spil på pressemødet efter den danske VM-exit, gled landstræneren således af på spørgsmålene.
En optræden, der dog ikke bunder i en nøje gennemtænkt mediestrategi, vurderer kommunikationsekspert Henrik Byager.
- Da kampen bliver fløjtet af, og han ved, at han står med en fiasko, så har han attituden, at han ikke orker at diskutere det med de danske journalister, siger han.
På den måde vil man heller ikke se en Morten Olsen, der benytter samme taktik som sin kollega, Marcello Lippi, efter Italiens sensationelle nederlag til Slovakiet.
Resultatet betød, at Italien er færdige ved VM, og Lippi tog på den baggrund det fulde ansvar.
- Dertil er Olsen for meget macho-mand. Det vil han simpelthen ikke, kan man se på ham, siger Byager, der påpeger, at Olsen absolut "ikke er glad for den mediemæssige del af trænergerningen".
- Han har jo et anstrengt forhold til pressen, konstaterer Henrik Byager.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet