Made in Denmark forlænger aftale med European Tour
Lars Larsen, der her overrækker trofæet til Julian Suri, glæder sig over ny aftale med European Tour. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Præmiepengene får et markant løft, når Made in Denmarks nye aftale med European Tour træder i kraft i 2019.
Der vil også i den kommende årrække kunne opleves golf på højeste niveau i Danmark.
Således oplyser turneringen Made in Denmark i en pressemeddelelse, at man har underskrevet en ny femårig aftale med European Tour, hvilket betyder, at turneringen fortsætter frem til 2023.
Aftalen gælder fra 2019 og sikrer, at præmiesummen fordobles i turneringen.
Fremover vil Made in Denmark have tre millioner euro (ca. 22,3 millioner kroner) til fordeling mellem spillerne, og vinderen kan se frem til en check på 500.000 euro.
Flemming Astrup, der er promotor for Made in Denmark, ser store muligheder i den nye aftale.
- Den betyder, at vi kan arbejde med en langsigtet strategi og udvikle Made in Denmark til glæde for spillere, tilskuere og sponsorer.
- Med den øgede præmiesum er jeg også sikker på, at Made in Denmark bliver en turnering, som endnu flere europæiske topspillere vil prioritere at spille med i, siger Astrup.
Også Lars Larsen, der er formand for Fonden Made in Denmarks bestyrelse, udtrykker glæde.
- Det har været fem fantastiske år med golf i verdensklasse i Danmark, og jeg glæder mig til fem år mere.
- Fra starten har det været vigtigt for mig, at Made in Denmark fik bred opbakning fra mange forskellige samarbejdspartnere.
- Med den nye aftale har vi fået flere nye sponsorer om bord, og sammen med de eksisterende gør de det nu muligt at sikre Made in Denmarks 10 års jubilæum i 2023, lyder det fra Lars Larsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet