Real Madrid er godt i gang med at forsvare sidste sæsons triumf i den spanske pokalturnering.
Cristiano Ronaldo var godt nok helt ude af truppen, men Real Madrid savnede bestemt ikke den portugisiske superstjerne, da holdet via en 5-1-sejr over Ponferradina avancerede i den spanske pokalturnering.
Madrilenerne førte allerede ved kampens start med 2-0 efter holdets sejr i den første kamp ude mod Ponferradina, der til daglig optræder i den tredjebedste spanske række.
Dermed går Real Madrid med en samlet 7-1-sejr videre til 1/8-finalen i Copa del Rey, som turneringen hedder i Spanien.
Jose Maria Callejon var en af de spillere, der havde fået chancen fra start, og han viste med to flotte mål, at han banker på til en plads blandt de foretrukne 11 spillere på Jose Mourinhos hold.
Callejon scorede Real Madrids første og sidste mål.
Barcelona er også stadig med i pokalturneringen.
De forsvarende ligamestre møder torsdag Hospitalet på Nou Camp. Barcelona vandt det første opgør 1-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde