Mads Christiansen storspiller i BSV-sejr over Aalborg
Landsholdsspilleren lavede 10 mål mod Aalborg, mens Michael Damgaard gik målamok for Team Tvis Holstebro.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) var bedst, da Boxer Herreligaens nummer to og tre mødtes onsdag aften i Silkeborg.
BSV vandt hjemme med 27-24 over Aalborg Håndbold, der trods nederlaget fortsat sidder rimelig solidt på andenpladsen.
Sejren blev grundlagt i første halvleg, som BSV vandt 15-11.
I anden halvleg indledte hjemmeholdet med to hurtige scoringer, og Aalborg Håndbold kom sig aldrig helt over at komme bagud med seks mål.
BSV's landsholdsspiller Mads Christiansen var kampens store profil med 10 scoringer.
Håvard Tvedten lavede syv mål for gæsterne.
Trods nederlaget er Aalborg Håndbold nummer to med 32 point for 22 kampe.
BSV, der tidligere onsdag præsenterede Nikolaj Markussen som kommende spiller i klubben, er nummer tre med 29 point. Begge hold mangler endnu at spille fire kampe i grundspillet.
I en anden kamp i ligaen tog Team Tvis Holstebro et stort skridt mod slutspillet ved at vinde hele 38-27 ude over Skanderborg Håndbold.
Landsholdsspilleren Michael Damgaard gik forrest i målorgiet med 12 scoringer, mens Johan Hansen og Michael Pedersen begge scorede fem mål for Skanderborg.
Team Tvis Holstebro indtager fjerdepladsen med 26 point, mens Skanderborg er næstsidst med otte point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned