Tiden var bedre end i semifinalen, men den danske svømmer Mads Glæsner var alligevel kun hurtig nok til at vinde bronze i 400-meter fri ved EM på kortbane i tyrkiske Istanbul.
Glæsner svømmede distancen i tiden 3.36,82 minutter, og det var nok til at sætte en ny flot dansk og nordisk rekord på distancen.
Men der var et pænt stykke op til tyskeren Paul Biedermann, som snuppede guldet i tiden 3.34,55 minutter, mens Nikita Lobintsev vandt sølv i tiden 3.35,75 minutter.
- Det er andet år i træk, jeg får bronze. Men alligevel er jeg super glad. Jeg kunne ikke have gjort det bedre. Jeg satte ny personlig rekord og må erkende, at de to første var bedre end mig, siger Mads Glæsner til Ekstra Bladet
Micha Østergaard kunne også have sikret en medalje til Danmark, men den 22-årige svømmer måtte nøjes med fjerdepladsen i finalen i disciplinen 200-meter butterfly. Hun svømmede de 200 meter i tiden 2.05,31 minutter, hvilket var et stykke fra hendes personlige rekord.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde