Forleden meddelte Mads Rasmussens makker, at han ville stoppe karrieren på toppland.
- Det kom ikke som en stor overraskelse for mig, da Rasmus Quist forleden meddelte, at han stopper karrieren på eliteplan, siger hans makker i den succesrige letvægtsdobbeltsculler gennem en halv snes år, Idestrup-drengen Mads Rasmussen.
Dermed opløses guldbåden fra OL i London, hvor den danske duo efter et nerveflænsende tæt opløb snuppede førstepladsen for næsen af de forsvarende olympiske mestre fra Storbritannien.
- Jeg havde måske nok troet, at Rasmus ville lade en dør står på klem lidt længere, men jeg ved, han har fået fast arbejde og satser på en civil karriere og familien, siger Mads Rasmussen.
Dermed er alle spekulationer om at gentage triumfen i Rio de Janeiro også lagt i skuffen - i hvert fald med den samme besætning. Quists karrierestop betyder, at Mads Rasmussen har nye muligheder.
- Jeg har stadig sportslige ambitioner og vil gerne ro ved OL om fire år, fastslår Mads Rasmussen.
Spørgsmålet er blot i hvilken bådtype.
- Jeg er rimelig åben over for alle OL-bådtyper, siger falstringen.
- Det kunne være spændende at blive en del af den berømte letvægtsguldfirer, men jeg er også klar til at forsvare OL-guldet med en ny makker i dobbeltsculleren, siger Mads Rasmussen, der fylder 31 år i næste måned.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned