Mads Hvilsom: Vi tyvstjæler sejren fra Randers
Mads Hvilsom: Vi tyvstjæler sejren fra Randers Foto: POLFOTO/Christian Klindt Sølbeck
POLFOTO/Christian Klindt Sølbeck
Hobro var hårdt presset mod Randers, men sikrede sig overlevelse i Superligaen på mål af Mads Hvilsom.
Eventyr slutter lykkeligt, og torsdag blev sidste kapitel i eventyret om Hobro fortalt i Randers. Her vandt oprykkerne med 1-0 på mål af den aktuelle ligatopscorer, Mads Hvilsom.
Det var ellers et Randers-mandskab, der igennem kampen var i teten, og derfor var man naturligvis lykkelig for de tre point i Hobro-lejren.
- Vi tyvstjæler sejren fra Randers. De er bedre end os, men efter 94 minutter var de ikke bedre end os, for der førte vi 1-0, og de hold, der ikke scorer, de vinder sjældent, siger kampens enlige målscorer, Mads Hvilsom og fortsætter.
- Vi kæmper helt sindssygt i dag, og det giver os tre point. Det har vi gjort mange gange i den her sæson, hvor de andre føler, at de har været bedre end os, men det kan de jo ikke bruge til noget.
Hobro tabte i sidste spillerunde hjemme til FC Vestsjælland i en energiforladt forestilling, men fra bænken kunne cheftræner Jonas Dal se et forvandlet Hobro-hold i Randers.
- Vi er enormt hårdtarbejdende, og jeg ser en flok drenge, der er i krig på banen. En flok drenge, der giver alt for hinanden, og det er jeg rigtig stolt af.
- De har nogle spark uden for feltet, og der kan de jo lige så godt score, men vi er også tilsmilet af heldet i dag, men det kommer ikke af sig selv, og det har vi sagt før i denne her sæson, siger Jonas Dal.
Med sejren rykkede Hobro op på femtepladsen i Superligaen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde