Morten Olsen behøver ikke lede længe efter en afløser, hvis det viser sig, at Nicklas Bendtners ankelskade forhindrer Arsenal-angriberen i at spille lørdag aften mod Norge.
Mads Junker har lavet 15 mål for hollandske Roda i denne sæson og er klar til at udfylde hullet i front som enlig angriber.
- Ja, helt sikkert. Jeg har udfyldt pladsen mange gange i Roda, så det kan jeg også på landsholdet. Det bliver bare på min måde og min måde at lave mål på, men jeg kan godt tage den plads, siger Junker til B.T.
Den tidligere FC Nordsjælland-angriber har haft svært ved at bide sig fast på landsholdet, hvor det kun er blevet til fem kampe indtil videre.
Derfor er han også indstillet på at udføre rollen som joker, hvis Bendtner skulle blive klar.
- Jeg tror mest, at min rolle kan være at komme ind, hvis vi er bagud, og så kunne jeg være en ekstra angriber, siger Junker til avisen.
Morten Olsen har efterindkaldt Junkers klubkammerat i Roda, Morten Skoubo, til landsholdstruppen oven på Nicklas Bendtners skade, så han har to alternativer at vælge imellem i angrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde