21 ligamål i den hollandske Æresdivision har gjort angriberen Mads Junker til et varmt emne i landstræner Morten Olsens VM-bruttotrup, som udtages senere mandag.
Men den tidligere FC Nordsjælland-spiller tør ikke håbe for meget.
- Jeg venter spændt ved telefonen. Det vil selvfølgelig være det største, hvis jeg kom med, og i hvert fald vil det være en kæmpe mulighed for mig at vise mig frem, hvis jeg kommer med i bruttotruppen, siger Mads Junker til B.T.
Den unge Ajax-spiller Christian Eriksen håber også, han er blandt de udvalgte, der kommer med til sommerens VM-slutrunde.
- Ja, det synes jeg, jeg har fortjent, men det er der jo mange, der synes, de har, siger Christian Eriksen.
- Jeg skal sidde og vente, og så må jeg se på, om der sker noget. Jeg skal da i hvert fald se det på tv, fastslår midtbanespilleren.
Morten Olsen forventes at udtage 30 spillere til bruttotruppen, som senere skal skæres ned til de endelige 23 mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde