Mads Larsen bliver alligevel straffet med en karantæne for at bruge et vanddrivende middel frem mod EM-titelkampen mod Brian Magee i januar. Det skriver tv2.dk.
Afgørelsen bliver modtaget med glæde af Ole Gaardbo, der er generalsekretær ved Dansk Professionelt Bokseforbund (DPBF).
- Jeg er utrolig glad for afgørelsen. Vi er ikke ude på at skade Mads Larsen, men han har gjort noget ulovligt, og derfor skulle han også have karantæne, siger Ole Gaardbo til tv2.dk.
Mads Larsen blev i april straffet med en bøde, men undgik karantæne, da DPBF idømte ham en straf for at benytte stoffet sibutramin. Dommen skabte dog så megen intern uro hos DPBF, at den blev anket.
Dopingkarantænen på fem måneder får dog ikke nogen reel betydning for Mads Larsen, der senest var i ringen den 30. januar, da han tabte til nordiske Brian Magee. De fem måneder udløber således den 30. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker