Mads Laudrup skifter til 2. divisionsklub
FC Helsingør bliver klubben, hvor Mads Laudrup skal forsøge at få karrieren på rette spor igen.
Den 24-årige fodboldspiller har underskrevet en etårig kontrakt med den nordsjællandske klub, der optræder i 2. division øst.
- Mads Laudrup er dygtig med bolden og en teknisk stærk midtbanespiller. Han kommer endvidere, på trods af sine kun 24 år, med masser af rutine fra højere niveau, hvilket vi har brug for til vores unge trup, siger sportschef Johnni Mosevang Christensen til FC Helsingørs Facebook-side.
- Han har tidligere spillet i FC København, HB Køge, Stjarnan på Island og det seneste år i 1. divisionsklubben Hobro IK. Vi er sikre på, at Mads Laudrup bliver en gevinst for FC Helsingør, tilføjer sportschefen.
Mads Laudrup, som er søn af Michael Laudrup, opnåede fra 2006-08 fem officielle kampe for FC København, men hans karriere har ikke udfoldet sig som håbet.
Senest havde midtbanespilleren et mislykket forår hos Hobro i den næstbedste række.
Mads Laudrup har opnået 29 kampe på diverse danske ungdomslandshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde