Håndboldspilleren Mads Ø. Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg slipper for en operation, men skal alligevel holde pause i otte uger. Det skriver Midtjyllands Avis' hjemmeside.
Landsholdsspilleren brækkede sin ene tommelfinger, da Danmark lørdag vandt over Spanien i kampen om femtepladsen ved EM i Østrig, og han skulle egentlig have været opereret søndag på Viborg Sygehus.
Denne plan blev dog ændret, så tommelfingeren i stedet blev lagt i gips.
- Lægerne ville ikke operere, men i stedet skal fingeren så skannes sidst på ugen. Men det ændrer ikke ved, at Mads er ude i omkring otte uger, siger Bjerringbro-Silkeborgs træner, Carsten Albrektsen, til mja.dk.
Mads Ø. Nielsen må dermed sige farvel til næsten samtlige af de resterende kampe i grundspillet af Jack & Jones Ligaen, som bliver afsluttet den 10. april.
Bjerringbro-Silkeborg fører ligaen med maksimumpoint efter 15 runder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker