Mads Øland: Der er langt mere doping i sport end før
Hvis nogen forestiller sig, at der ikke er ret meget doping tilbage i elitesport, så tager man fejl, siger Mads Øland (tv.). Foto: Polfoto/Unger Anthon
Polfoto/Unger Anthon
Direktør for DEF, Mads Øland, siger, at der er mere doping i elitesport, end der var i 1990'erne.
1990'erne står som det måske værste årti i nyere sportshistorie, når det kommer til brug af doping blandt sportsfolk - i særdeleshed inden for cykelsport.
Den opfattelse har mange fans nok efter skandalerne i Tour de France og kaskaden af dopingindrømmelser fra aktørerne på den tid.
Men brugen af doping er ikke blevet mindre. Tværtimod.
Det siger direktøren i Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF), Mads Øland, der også er direktør for Spillerforeningen i fodbold.
- Dopingproblemerne er ikke blevet ryddet op med Festina-skandalen i 1998 eller skandalen omkring Lance Armstrong og hans cykelhold, eller det vi har set med russerne her i 2016, siger han til TV2 Sport.
- Det vil jeg gerne afsløre - den illusion vil jeg gerne dræbe for alle dem, der ser elitesport og nyder det. Der er doping i elitesport, og det er der på et niveau, der er uacceptabelt højt.
I 1999 blev Det Internationale Antidopingagentur (Wada) oprettet med henblik på at komme de massive dopingproblemer i elitesport til livs.
Det er langtfra lykkedes, lyder det fra DEF-direktøren.
- Når vi sidder internationalt og snakker med de andre spillerforeninger, så er det vores indtryk, at dopingproblemerne er større i dag, end de var, da Wada blev startet i november 1999, lyder det fra Mads Øland.
Samtlige russiske atletikudøvere på nær én blev udelukket fra OL i Rio i august, efter at en Wada-rapport afslørede omfattende og statsstøttet doping i Rusland.
Også mange andre russiske atleter blev nægtet deltagelse ved OL som følge af afsløringerne, ligesom test af tidligere dopingprøver fra OL i 2008 og 2012 har fældet flere russiske atleter efterfølgende.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker