Mads Pedersen åbner 2024 med andenplads i Frankrig
Mads Pedersen blev kørt flot i stilling, men endte som nummer to på 2. etape af Etoile de Bessèges. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Axel Laurance havde lidt mere i tanken end Mads Pedersen på 2. etape af Etoile de Bessèges.
Mads Pedersen tog torsdag hul på sit 2024 med en andenplads på 2. etape af det franske løb Etoile de Bessèges.
Trek-mandskabet leverede den danske profil flot til afslutningen, der gik opad, men i sidste ende var franske Axel Laurance fra Alpecin stærkest i en udmarvende spurt.
Også Magnus Cort var spået at spille en rolle på etapen, men Uno-X-holdet var involveret i et større styrt omkring ti kilometer fra mål, og den nyankomne dansker kom ikke med helt frem i finalen.
Axel Laurance bliver også første mand i løbets førertrøje med Mads Pedersen fire sekunder efter sig i klassementet.
Onsdag blev løbets 1. etape således aflyst, da strejkende landmænd forstyrrede trafikken i området omkring Bellegarde, hvor løbet køres, hvilket påvirkede afskærmningen af onsdagens etape.
Etoile de Bessèges består af endnu tre etaper. Søndag afsluttes løbet med en knap 11 kilometer lang enkeltstart.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde