Mads Pedersen åbner cykelåret med tredjeplads
Mads Pedersen var med helt fremme på første etape af Étoile de Bessèges. Christophe Laporte tog sejren.
Mads Pedersen markerede sig flot i afslutningen på første etape i Étoile de Bessèges, og Trek-rytteren endte med at blive nummer tre.
Foran den tidligere verdensmester endte kun to ryttere.
Christophe Laporte (Cofidis) vandt etapen, mens Nacer Bouhanni blev toer.
To sekunder efter kom Mads Pedersen (Trek), da han var hurtigst af en lang række forfølgere.
Bouhanni havde taget fusen på de fleste, da sprinteren stak afsted, da det gik stejlt opad kort før mål.
Men han kunne ikke følge med, da Laporte nåede op til ham. Laporte havde ikke de store problemer med at køre først over målstregen.
I den samlede stilling fører Laporte nu etapeløbet, mens Bouhanni er fire sekunder efter på andenpladsen. Mads Pedersen er samlet nummer tre - otte sekunder efter.
De ekstra sekunder skyldes etapens bonussekunder.
Løbet bar tidligt præg af udbrud, men der var samling på feltet med ti kilometer til mål.
Det skabte en del uro, og der var et par styrt. Seks kilometer før mål var hele tre danskere involveret.
Både Andreas Stokbro, Mattias Skjelmose og Frederik Wandahl blev bremset af styrtet og blev sat tilbage i kampen om de sjove placeringer.
Étoile de Bessèges er det løb, der for alvor skyder cykelåret i gang.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde