Mads Pedersen efter fornem pris: Fantastisk med støtten
Mads Pedersen fik søndag eftermiddag overrakt prisen som Årets Cykelrytter i Thorvald Ellegaard Arena i Odense i forbindelse med nytårsstævnet Grand Prix Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Verdensmester Mads Pedersen takker for støtten, efter at han søndag blev kåret til Årets Cykelrytter 2019.
Mads Pedersen er overrasket over, hvor meget tilkendegivelse han har fået, efter at han i september vandt VM i linjeløb.
Det siger den danske cykelrytter, efter at han søndag blev kåret til Årets Cykelrytter i 2019 for sin utrolige præstation i efteråret i Yorkshire i England.
- Det er helt utroligt, så mange der har set løbet og vist opbakning.
- Det har overrasket mig, hvor stor cykelsporten er i Danmark, og det har været fantastisk at opleve den store støtte, siger Mads Pedersen til Danmarks Cykle Unions (DCU) hjemmeside.
Han var en af seks nominerede til prisen som Årets Cykelrytter, der blev uddelt i Thorvald Ellegaard Arena i Odense i forbindelse med nytårsstævnet Grand Prix Odense.
Blandt konkurrenterne var Jakob Fuglsang, der leverede topresultater gennem det meste af sæsonen med triumfen i Liège-Bastogne-Liège som højdepunktet.
Derudover var Kasper Asgreen, herrernes 4000-meterhold (banecykling) og duoerne i parløb Amalie Dideriksen og Julie Leth samt Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv nomineret til prisen.
Derfor betyder det også ekstra meget for 24-årige Mads Pedersen, at han får titlen.
- Feltet har været super stærkt, og alle de nominerede har i hvert fald fortjent det lige så meget som mig. Så det er fedt, at jeg har fået den, siger Mads Pedersen til TV2 Sport.
Han kunne foruden kåringen juble over en sejr i grandprixet på banen i Odense søndag, da han sammen med makkeren Michael Mørkøv vandt foran Niki Terpstra og Iljo Keisse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker