Mads Pedersen er centimeter fra etapesejr i BinckBanck Tour
Mads Pedersen ses her under Tour de France i sin verdensmestertrøje. Den har han siden mistet, da der forleden blev kørt VM i Italien. Tirsdag blev han nummer to på 1. etape af BinckBanck Tour (Arkivfoto). Foto: Stephane Mahe/Reuters
Stephane Mahe/Reuters
1. etape af BinckBanck Tour var tæt på at ende med dansk sejr. Jasper Philipsen vandt dog den tætte spurt.
Den danske cykelrytter Mads Pedersen (Trek) var tirsdag blot nogle få centimeter fra at tage sejren på 1. etape af BinckBanck Tour.
Sidste års verdensmester fik placeret sig godt i den afgørende massespurt, men manglede lige nøjagtig den sidste fart.
I stedet gik sejren til belgiske Jasper Philipsen (UAE). Tredjepladsen tog den tyske Bora-sprinter Pascal Ackermann (Bora) sig af.
Tirsdagens etape var 132,1 kilometer lang og relativt flad.
Der var derfor ret bred enighed i feltet om, at tingene skulle afgøres i en massespurt. Med cirka fem kilometer tilbage af etapen betød et stort styrt, at feltet blev splittet, og en mindre gruppe skulle dyste om sejren.
Mads Pedersen lå godt til og fik også god hjælp fra sit Trek-mandskab til at sidde rigtigt i finalen. Han lå foran Philipsen, da han åbnede sin spurt, men belgieren havde lige lidt mere power i sidste ende.
BinckBanck Tour fortsætter med yderligere fire etaper frem til 3. oktober.
Foruden Mads Pedersen er Danmark repræsenteret i løbet ved Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation), Søren Kragh Andersen (Sunweb), Asbjørn Kragh Andersen (Sunweb) og Mathias Norsgaard (Movistar).
BinckBanck Tour, der tidligere hed Eneco Tour, er et World Tour-løb.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned